Arunachaleshwara templet : Største tempel for Shiva
Hinduer tilbeder traditionelt Shiva i form af en lingam, som direkte oversat betyder køn, og i videre forstand hentyder til det mandlige seksualorgan.
Den metaforiske betydning af lingam er som symbol på selve skabelsesakten; hele cyklussen indbefattende fødsel, liv, død og genfødsel. Lingam ses som det integrerede udtryk for den maskuline og den feminine urkraft i forening, Shiva og Sakti, ånd og natur.
Selve den fysiske konstruktion af lingam er en cirkulær base hvoraf phallossymbolet springer – basen kaldes yoni og symboliserer det feminine skød. Det interessante er imidlertid at den maskuline kraft rejser sig op fra yoni, har base i den feminine grund – der er altså ikke tale om en penetrering af det maskuline ind i det feminine…
Nogle steder tilbedes Shiva i lingamformen som elementær energi i form af lys, vand, ild, jord eller rum/æter.
Arunachaleswara i Tiruvannamalai er det største Shivatempel i Bharat. Det er eet af de 5 hellige lingamsteder i Syd Bharat. Her tilbedes 'Han' i form af ild.
I templet i Chidambaram tilbedes Shiva som æter, i Kalahasti templet som lys, i Kanchipuram – templet ses Han i sin jord-form og i Tiruvanaikkal som vand.
Det siges at Shiva i sin tid i Tiruvannamalai viste sig for sin partner Parvati som en ildstråle på Karthika Purnima dagen (Karthikai svarer til november-december måned i den tamilske kalender og Purnima er dagen for fuldmåne) – efter at hun havde bedt til ham som sin elskede om at komme og blive eet.
Templet Arunachaleshwara nævnes i en sang fra det 7. århundrede af den tamilske helgen Thirugnana Sambandar, men menes at have eksisteret længe inden da. Det er bygget over 3 distinkt forskellige arkitektoniske stilarter:
Det indre sanktum og den første gård er holdt i 9. århundredes Chola stil. Chola kongerne fra 11. århundrede tilføjede en ekstra gård (prahara) og et nyt indgangsparti (gopuram) med en overflod af udskæringer. Den tredje og sidste gård sammen med det imponerende 14 etagers tårn kom til i seksten-hundredetallet og udtrykker den såkaldte Vijayanagaram stil opfundet af Kong Krishna Devaraya. Senere tiders tilføjelser er blevet til på harmonisk vis i skøn forening med den oprindelige Chola struktur, hvorfor templet i dag står som et af de absolut fineste eksempler på Dravidisk arkitektur.Templet kan prale af hele 9 tårne på sine fire mure, hvoraf det østlige og største tårn er hele 72 meter højt i 13 etager.
Som tilfældet er med mangen en kirke eller rådhuse i Vesten – og i overensstemmelse med almindelig byggestil i SydBharat har templet en central placering i byen.
Templerne er oftest kvadratiske eller rektangulære i strukturen og bygget efter det kinesiske æske princip eller som den berømte russiske trædukke – den ene inde i den anden i den tredje o.s.v. Mange af de store templer i SydBharat er på mange tusinder kvadratmeter – Tiruvannamalai's tempel breder sig over et område på cirka 85.000 kvadratmeter.
I templernes sanctum sanctorum - garba graham - bor den residerende Guddom, Gud eller Gudinde. Alle templer er omgivet af høje mure med tårne i hver af de fire verdenshjørner og brede allè'er fører op til templet fra alle fire sider. Byen udvikler sig så herudfra – igen på samme måde med parallelt løbende gader, firkanter-i- firkanter; på samme måde som foreksempel New York er opbygget.
Vi var nogen stykker, som sammen med THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM besøgte Tiruvannamalai på hans såkaldte stjernefødselsdag (baseret på den hinduistisk vediske kalender) i slutningen af december 2005. Vi gik rundt om templet i den årle morgenstund altimens byen var i færd med at vågne. I overensstemmelse med traditionen for ikke at have sko på på hellige steder, gik vi alle rundt på bare fødder og nød til fulde oplevelsen af dette hellige sted i selskab med en hellig Mester. Senere på dagen havde vi den enestående oplevelse at gå rundt sammen med Mester inde i dette tempel, som han elsker og voksede op i.