KAILASA Library/Nithyananda Vol. 1/Jeg siger: Vågn op, Rejs dig, STOP, målet er nået!Sign in
Nithyananda Vol. 1

Jeg siger: Vågn op, Rejs dig, STOP, målet er nået!

Det er nu over et år siden vi først hørte vores Mester udlægge Siva Sutras, og mere end seks måneder siden han talte udførligt for os om Mester-discipel relationsforholdet. Der er sket meget for mange af os siden da. Alt omkring Mester virker til at være forandret. Der er skudt nye ashrams op i mange dele af verden nu. Landskabet her i Bangalore ashrammen er forandret og er i en stadig forandringsproces. Hver ny bygning er allerede for lille næsten inden den tages i brug. Antallet af folk, der kommer og ønsker at bo her og følge Mesteren er mange gange fordoblet. Snart vil uddannede og indviede Acharyas – lærere – gå i gang med at undervise i meditationsprogrammerne helt op til niveau 3, som for mindre end et år siden udelukkende undervistes af Mester selv.

Og dog, på trods af alle hans formaninger om ikke at tage ham for givet, og at han aldrig er den samme, så er Mesteren dog uforandret. Er der en ting der er helt sikker, er det nemlig hans foranderlighed, den har ikke ændret sig! Hvert eneste øjeblik i hans selskab og nærhed er forskelligt, uforudsigeligt, en opdagelsesrejse for sind og sjæl. En anden ting er den rene medfølelse som er hans adelsmærke, den er også uforanderlig.

THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM's mission her i livet er meget enkel. Han er kaptajn på skibet, som fragter os over livets illusoriske ocean; ødelægger af fødsel-død kredsløbet. Han er kalabhairava – bærer af vore sjæle på tværs af tid og rum – utrættelig og opfyldt af medfølelse.

Som han har erklæret det i mange af Nithyananda Spurana Programmerne:

Jeg siger jer Sandheden. Hvis du nogensinde mister bevidstheden – det være sig i dødsøjeblikket eller hvis du kommer til skade – vil jeg være der ved din side. Under din dødsproces vil jeg være din guide på vejen. Ønsker du ikke at blive genfødt, behøver du aldrig nogensinde mere at blive født igen. Ønsker du et nyt liv, skal du få lige nøjagtig det liv, du beder om.

Mit hjerte smelter, hver gang jeg hører ham. Hele mit væsen strømmer over i taknemmelighed til min Mester, for at udtrykke det med Ramana i sin tale til Arunachala: Hvordan har jeg dog gjort mig fortjent til dig? Hvad har jeg at give dig, som kunne være til nytte for dig? Jeg har været så ufatteligt heldig. Jeg har købt din velsignelse for en skilling; din nåde som ikke kan købes for penge, har jeg nu opnået blot ved at overgive mig til dig.

Du kan også 'købe' den nåde.

Som Mesteren har sagt, 'Jeg er ikke til salg for ussel mammon, men du kan købe mig med din kærlighed.'

Det er ikke et tilfælde, at du læser denne bog. Det er begyndelsen på en rejse, hvor vejen er væsentlig mens målet er irrelevant.

I håbet om at din rejse gennem denne bog har været til nytte for dig og inspireret dig til at gå videre ad din egen vej på den indre opdagelsesrejse.

Nithyanandam! Vær i evig Lyksalighed!