Han sagde til os:
For hver enkelt af jer er jeg forskellig. Hvordan jeg relaterer til en person bestemmes af den persons væsens behov, som ikke engang han selv nødvendigvis er klar over eller forstår. Diskuter ikke indbyrdes, hvordan jeg er overfor jer og arbejder med jer individuelt og personligt. Det vil kun skabe misforståelser og forvirring. Prøv ikke at sætte mig i bås. 'Åh, du er Krishna, du er Siva, du er den Guddommelige Moder etc.' Jeg nægter at lade mig sætte i bås. Sekundet du sætter mig bag lås og slå i en 'sådan ER Han' definition, dør jeg. Jeg er en levende Mester. Hvert øjeblik ændrer jeg mig. Forsøg ikke at forudse mine handlinger, mine ord, mine tanker; du skaber kun lidelse for dig selv ved det. Fastfrosset i en ramme som Moderen eller Elskeren, er det nemt for dig at fange mig og holde mig fast. Det gør det nemmere at reklamere for mig. Det er muligvis god forretning for mig, men det er ikke god forretning for dig! Jeg ønsker du skal være forvirret, så du bliver Oplyst. Jeg vil have du dør for at kunne genfødes. Kom til mig med din uvidenhed; det er min pligt at vise dig vejen. Tøv ikke med at falde i mine arme med kærlighed; da vil du stige op med mig i salighed.'
Vi er så vante til at kravle rundt i mudderet, at vi tøver. Vi tøver fordi det at stige opad ind i saligheden, glemme os selv, slippe vor krykke og være lykkelige, er fremmed for os, virker som noget unaturligt. Næ, må vi se bede om de sædvanlige gamle mareridt og angstprovokerende fantasier, det ved man da, hvad er…
Der var en langt dybere mening bag Mesterens ord, end hvad der umiddelbart fremgik. Han ønskede, at vi hver især skulle droppe alt, og bare lade os flyde med ham som han var hvert øjeblik; nyde ham her og nu. Folk bekymrer sig om, hvornår de mon skal se ham igen, mens de stadig er i hans nærvær! Han siger, 'Hvilken nonsens! Nyd dog bare min tilstedeværelse. Ved at spekulere over, hvornår du kommer til at møde mig igen, spilder du muligheden for at være lykkelig her og nu. Grib dagen. Bare vær.'
Det er ikke disciplens job at definere sin Mester endsige forsøge at forstå Hans Mysterie; opgaven er dømt til at mislykkes. Det eneste der er at gøre, er at VÆRE, og nyde øjeblikkets glæde.
Han udtalte følgende under Himalaya-turen i 2005, i en satsang om disciplens forhold til Mesteren:
'Hvem er Mesteren; Guruen? Guruen er et væsen i hvem Nithya Ananda eller Evig Salighed kommer til udtryk ; han skaber og videregiver teknikker og kreerer det fornødne rum for at andre kan opleve samme virkelighed som han. Engang i tidernes morgen opstod Guru-Sishya Parampara – Mester-discipel forholdet – i Himalaya. Det er den ældste type forhold mellem to væsener, der eksisterer. Selve idè'en at have noget med hinanden at gøre, knytte bånd indbyrdes, begyndte først efter dette forhold.
Det er også den sidste relation vi har inden Oplysningen. Før det var menneskene barbariske, som dyr, uden kultur og uden religion. Alle civilisationers fødsel er opfindelsen af Guru discipel forholdet. Selv de Mestre som sagde 'I behøver ikke Guruer, I kan selv', som til eksempel J. Krishnamurthy, de blev alligevel selv Guruer. Al viden, ikke blot den åndelige, har en Guru behov – hun, som leder os fra mørke til lys, fra uvidenhed til viden.
I vor moderne tid stilles der ofte spørgsmålstegn ved, om en åndelig Guru nu også er en nødvendighed, hvorimod lærere på
alle andre felter er højt respekterede. Folk respekterer den, der lærer dem deres fag, så de kan tjeme penge, mens åndelige Mestre er noget man eventuelt kan vælge, hvis man gider. Åndelighed er ikke noget tilvalgsfag for sjov, for at blive underholdt eller et freakshow for de magisk interesserede, ej heller er det noget uopnåeligt vi lige så godt kan opgive for 'det er vi alt for almindelige til, ikke gode nok…'Det er stadiet hvor vi er raske og glade, fysisk som mentalt, stadiet hvor vores forhold til hinanden er tilfredsstillende og frugtbare, og hvor vi til hver en tid er bevidste om, hvad der sker, har vores opmærksomhed md hele vejen. Den bevidsthed giver os en spontanitet, den giver os jordforbindelse og gør os til fuldt ansvarlige mennesker, ansvarlige for vore tanker, ord og handlinger. Hver enkelt af os har brug for at opnå det stade, både for vor egen og også for alle de andres skyld.
Hvis du forstår sandheden i de ord og respekterer åndelig viden, sætter du ikke spørgsmålstegn ved behovet for en åndelig Mester. Mennesket har brug for en Leder. Det er op til dig at vælge en åndelig Mester eller en uoplyst person til din Guru. Hvis du ikke har en Mester til at guide dig vil der komme en anden og gøre det, og hvis den person ikke ved fuldt ud, hvad han gør, kommer det til at svide til dig selv.
Vælger du en politiker til Mester vil han lede dig ved hjælp af frygt; vælger du en anden form for berømthed er det typisk grådighed, der vil være ledestjerne; kun den spirituelle Mester leder dig med kærlighed og befrier dig.