Inkarnationer er ikke mirakel-magere: Teleportation og energi-healing er videnskabelige fænomener🔗

Inkarnationerne er via deres fysiske krop underlagt nøjagtigt de samme fysiske leveregler som vi andre almindelige mennesker. Hvor det kan være let at forestille sig og tro på guddommeligheden af en Krishna eller en Buddha – Mestre ingen af os nulevende har set, er det derimod en helt anden historie, når vi står over for en Mester af kød og blod. Et menneske, der godt nok af sine disciple påstås at være en inkarnation, men kroppen ligner vor egen, han spiser og drikker og hvad der ellers hører sig til af kropslige funktioner – er han virkelig guddommelig?

Men hvis han materialiserer ting, eller lignende såkaldt overnaturlige fænomener sker omkring ham, er det så et tegn på, at han er en inkarnation? Nej, absolut ikke. For det første er der ikke noget der hedder mirakler eller overnaturlige evner; alt, hvad der sker sker i overensstemmelse med visse naturlove. Fordi størstedelen af os ikke kender til loven bag teleportation, kalder vi måske materialisation af ting for mirakuløs. Det er forkert. Det at kende til loven om teleportation og at mestre den er noget alle ville kunne lære, det er ikke specielt krævende og under ingen omstændigheder et tegn på, at her står vi overfor en inkarnation, et væsen som er Eet med Altet.

Hvad angår materialisation af ting er det en evne, som af mange hinduer anses for en fast bestanddel af en sand Mesters 'værktøjskasse', og loven bag er da også meget enkel: dels er der ikke tale om en skabelsesakt, den materialiserede ting eksisterer allerede. Der er derimod tale om en transport fra eet sted, hvor pågældende materiale befinder sig og til et andet sted, typisk den materialiserende persons hånd. Som videnskaben allerede for længst har slået fast: alt er energi – i forskellige svingningshastigheder. Energi under et vist svingningsniveau bliver materie – eller sagt omvendt al materie fra en blomst over den menneskelige krop til Mount Everest er energi i fortættet form. Bjergets svingningsgrad er betydeligt langsommere end blomstens o.s.v. – men grundlæggende er der tale om ren energi. Materialisation er blot en opløftning af energiniveau'et for den teleporterede ting til ren energi – denne energi transporteres fra A til B og fortættes så igen til den materielle form den havde som udgangspunkt. Det er nøjagtigt samme lovmæssighed som står bag telefoni : din stemme i mobilen konverteres til digitale bølger som transporteres til modtagerens mobiltelefon og re konverteres til lyden af din stemme. Telefoni er så udbredt et fænomen at vi alle tager det for givet – men mere eller mindre mirakuløst end teleportation er det ikke – det er blot noget vi kender til, mens evnen til at konvertere materie til energi og re konvertere til materie igen: teleportation - er et videnskabeligt fænomen, der endnu har til gode at blive sat på en formel og anerkendt af den etablerede videnskabsorienterede verden.

Nutidig teknologi er i stand til at tage fotos af energi; såkaldt Kirlian fotografering, og v.hj. af det faktisk vise et teleporteret objekts vej – og dermed samtidig vise, at der ikke er tale om et mirakel, blot om et fænomen hvis basis vi endnu ikke er i stand til at forklare.

Det er pensum på folkeskoleniveau at hver enkelt af vor krops celler besidder intelligens. Intellektet eller sindet er altså ikke noget, der er begrænset til hjernen, men derimod en livskraft, som løber gennem hele kroppen. Hver del af vores krop er en del af sindet eller det samlede intellekt. Sind og krop er ikke to separate størrelser; snarere er der tale om en sind-krop.

Med det for øje er det nemt at se, hvorfor energi-healing virker. Alle sygdomme er psykosomatiske på den ene eller anden måde; de er resultatet af forstyrrelser i vores sind-krops system i form af blokeringer i strømmen af livskraft via emotionelle eller fysiologiske traumer. Deraf følger logisk at vi ved at heale sindet kan kurere sygdom i kroppen. Sindet som vi almindeligvis forstår det er ikke fysisk, men derimod ren energi. Kroppen og sindet er som henholdsvis materie og energi indbyrdes afhængige og er i deres base identiske. Summa summarum: det at heale en syg persons kropslige skavanker ved at give energi-healing er en logisk konsekvens af, at de '2' systemer er interrelaterede og i virkeligheden dybest set er eet.

I bogen 'Biology of Beliefs'- en milepæl af sin art - beskriver dr. Bruce Lipton sine eksperimenter på enkeltcelle-niveau i lægmands sprog. Han forklarer sind-kroppens opførsel gennem cellernes funktion. Via et ganske enkelt eksperiment med en enkelt-celle påviser han hvordan cellen tiltrukket af visse næringsstoffer går ind i en vækstfase; mens cellen når den udsættes for giftstoffer sætter sig selv i en beskyttende fase. Og han påviser ,at det ikke kan lade sig gøre for cellen at være i begge faser samtidigt. Ud fra denne basale opførsel for cellen går han videre og viser, hvordan vor tids gentagne stress påvirkning over tid har en negativ indvirkning på cellens funktion ledende til depression og andre alvorlige sygdomme .

Energi-healerens succes med at helbrede kroniske og fatale sygdomme skyldes at han bruger sin egen energi til at gå ind på patientens celleniveau og direkte rette op på skader og ubalancer i sind-krop funktionen.

Kun den blåøjede, godtroende vil kalde helbredelsen et mirakel; kun den, der er uvidende om den underlæggende videnskabelige forklaring på fænomenet, vil grine vantro. Når vi forstår cellernes måde at arbejde på på molekylært niveau som forklaret af videnkskabsmænd som Bruce Lipton, ser vi at virkeligheden bag en helbredelse via healing er logisk og videnskabeligt funderet.

Fænomenet 'firewalking' – at gå igennem ild, er heller ikke et mirakel. Vi er mange tusinder der i tidens løb har gået over brændende kul sammen med THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM. Det er ikke nødvendigt at lade sig hypnotisere – overhovedet ikke – det eneste der kræves, er at man dropper sin indgroede forestilling om at 'ild brænder'. Med våde og bare fødder kan man gå over ild op til en vis distance uden problemer: vandet på fødderne vil konverteres til damp og af den grund føles ildens hede ikke. Den eneste – afgørende – forudsætning er blot at slippe ide'en om at ild pr. definition brænder.

En sand inkarnation går videre end til at vise folk sine evner til materialisation, gåture-på-ild o.s.v. Det kan selvfølgelig være sjovt nok, men den ægte Mester vil aldrig bruge den slags hverken for at imponere masserne eller for at skabe opmærksomhed. Den guddommelighed Han selv oplever i sit indre, ønsker Han at hjælpe os til at vi kan opleve i vort indre. Liesom en videnskabsmand kreerer en formel eller teknik til at påvise den lovmæssighed han har opdaget i yderverdenen, skaber mystikerne formler og teknikker til at reproducere oplevelser, de har haft i inderverdenen.

En Mester er i stand til at undervise i de her formler og teknikker så at andre kan opnå samme oplevelse, som Han selv har haft – men den ægte inkarnation går videre endnu: Han/hun behøver ikke hverken formel eller teknik, men kan blot ved hjælp af et enkelt blik på en person i et splitsekund transportere disciplen/eleven/mennesket med et åbent sind direkte ind i oplevelsen. Inkarnationen befrier alene ved sin Nåde.

Illusionen de fleste af os såkaldt almindelige dødelige lever under er vores overbevisning om ikke at være guddommelige allerede. Ned gennem tiderne har store hinduistiske Mestre opfundet et hav af metoder v.hj.a. hvilke vi kan skære igennem til Virkeligheden og befri os fra den illusion. Patanjali – fuldt oplyst Mester og grundlægger af yoga-systemet som vi kender det i dag - er en fantastisk lærer. Hans Yoga-Sutras - læren om hvordan vi opnår enhed med det guddommelige - giver i al sin enkelhed 8 teknikker der simultant praktiseret er et genialt værktøj dertil. De 8 teknikker er : yama – 5 dyder niyama – 5 regler for opførsel asana – fysiske øvelser pranayama – vejrtrækningsøvelser pratyahara – at gå 100% 'ind i smerten' – være sig fysisk eller psykologisk af oprindelse, og derved ultimativt transcendere den dharana – koncentration i eet punkt dhyana – meditation og samadhi – tilstanden af enhed med Eksistensen. Selv i dag flere tusinde år efter er hans system til åndelig udvikling fuldt levedygtigt. De færreste mennesker i dag er klare over at de globalt set populære yoga-teknikker som asanas, fysiske yogastillinger, og pranayama, vejrtrækningsøvelser, reelt set alle uden undtagelse stammer tilbage fra Patanjali og hans lære.

Andre af de store Mestre kommunikerede deres oplevelse ud på helt andre måder: Ramakrishna Paramahamsa initierede sine disciple blot ved en enkelt berøring. Ramana Maharishi befriede sine disciple via Enhed gennem dyb tavshed. Selve metoden hvorpå Mesterens nåde manifesterer sig i disciplens indre kaldes deeksha og er et yderst veldokumenteret fænomen i hinduistisk litteratur.

Den højeste velsignelse Eksistensen skænker et menneske er invitationen til og muligheden for at leve sit liv sammen med og i nærvær af en Inkarnation, som hans discipel. Mesteren, som er guddommelighed i fysisk form, yder sine disciple fuld befrielse og Oplysning blot ved sin tilstedeværelse. Alt hvad der kræves fra disciplens side er overgivelse*.

*begrebet overgivelse forstår vi normalt som noget negativt: at overgive sig til fjenden, at give op – øv surt show. Det er ikke det, der menes med ordet når det bruges i en åndelig sammenhæng; Mesteren som Lyset, der fortrænger vort indre mørke, vores uvidenhed; Mesteren som konstant foranderlig, konstant ny Lyksalighed; Mesteren som det ydre billede på vort eget indre og sande Selv; det er til Ham vi overgiver os.

Hvad er en Paramahamsa?

Hinduerne taler om en fantastisk mytologisk fugl, som aldrig rører jorden. Det er en fugl, der flyver højere oppe end nogen andre fugle er i stand til. Når den lægger æg sker det flyvende i luften og ægget åbnes på vejen nedad; ungen flyver så såre, den er ude af ægget og tager straks flugten opad; ind i himlen. Fuglen dør på vingerne og tager kroppen med sig; den forlader kort sagt etablissementet uden at efterlade noget form for spor! Aldrig nogensinde i løbet af fuglens levetid berører den jorden.

Disse fugle kaldes Paramahamsa eller De Højeste Svaner. Ramakrishna som regnes som én af Hindu ypperste Mestre i nyere tid, kendt og elsket som han er over hele Bharat, omtaler disse mytologiske dyr med stor beundring. Ramakrishna selv kaldes Paramahamsa, sjælen, der for evigt søger opad og aldrig lander.

En oplyst sjæl gives titel af Paramahamsa for så vidt som hans spirituelle opvågnen, der leder ham til endelig Oplysning, finder sted før han kommer i puberteten. I det tilfælde siger man, at sjælen aldrig rører jorden; at ånden svæver uberørt og undslipper denne verdens net af begær, ønsker, drømme, håb – hele molevitten af illusoriske fantasmer.

Paramahamsa'er er sjældent sete sjæle hvis uskyldige visdom evner at åbne selv de mest forhærdede sten-hjerter.

I en Paramahamsa flyder kundalini-energien aldrig nedefter – altid opad. Kundalini er den guddommelige universelle energi som gennemstrømmer alt og alle gennem hele Universet – og som i den menneskelige krop ligger sammenrullet som en slange i det nederste center for energi i kroppen; også kaldet muladhara-chakra. I almindelige menneskers energisystem begynder kundalini at strømme nedad ved pubertetens indtræden med det resultat at den seksuelle energi vågner og den indbyggede, biologisk nedarvede trang til at formere sig træder i kraft. Kroppen huser 7 energicentre startende nederst lige over perineum med muladhara og sluttende øverst i kronecenteret ved issen, det såkaldte sahasrara chakra.

Når sjælen vågner op før puberteten, vågner samtidig kundalini i muladhara og rejser sig. Lysten til seksuelle fornøjelser erstattes af lysten til, tørsten efter 'liberation' – befrielse, frihed. Paramahamsas energi forbliver uskyldig, ren og enestående.

Paramahamsa er sjæle, som har realiseret den endegyldige og dog evige sandhed om Universet meget tidligt i deres liv. Deres mål i livet er at kommunikere den Sandhed ud de selv lever og er - i håbet om at de der lytter, måtte fange om ikke andet så i det mindste et glimt af den vidunderlige Virkelighed som Er.

Hver Paramahamsa har sin helt egen stil. Ramakrishna flød over i guddommelig ekstase og den hengivenhed eller på sanskrit'bhakti' inspirerede alle, der mødte Ham. Ramanas vej var – som allerede tidligere omtalt – tavshedens. Bhagavan Sri Ramana Maharishi som helgenens fulde navn var lærte sine elever diskriminationens vej 'viveka'. Historien er fuld af eksempler på de mange andre Mestre som ned igennem tiderne ofte blot med en enkel berøring eller et blik har givet direkte deeksha eller initiation til disciple, som var modne til det.

Deres høje åndelige statur til trods har det ofte vist sig svært for Paramahamsa'erne at overbevise resten af menneskeheden om at følge den vej, de selv var kommet ad og så brændende ønskede at vise den. Igennem hele sin livstid nåede Ramakrishna kun at initiere et dusin disciple til Oplysning – først efter hans død lykkedes det hans kone Sarada Devi og nærmeste discipel Vivekananda at sprede hans budskab og lære verden over.

Ramana gav Oplysning til formentlig 1½ - max. 2 dusin individer; det var det hele.

Men som tiden er gået er også hans lære nået verden rundt – p.t. rejser mange af Ramana Maharishis disciples disciple (eksempelvis Papajis elever – Papaji eller Punjaji fra Lucknow var én af de, der opnåede fuld Oplysning ved blot et enkelt blik fra Ramana) jorden rundt og giver satsang – foredrag om – i – og med Sandheden.

Så ingen Mester, om han så havde nok så få elever i sin tid, har levet forgæves. Der er et kontinuum af Oplyste Mestre, der konstant tjener vor planet – den ene tager over efter den anden så at sige. Alle Paramahamsa er én og samme energi og tjener alle samme mission, men med hver deres unikke…personlighed kan man ikke rigtigt tale om…snarere stil – hver deres specielle stil som Eksistensen har defineret for dem.