Et bederum bliver til
Hvis den berømte 'gule taske' ikke hang på sit søm hjemme hos THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM, kunne man være sikker på, at han havde taget den. Samme øjeblik skolen lukkede ned for sommeren tilbragte THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM sine dage sammen med et par venner med at besøge alle nabolagets templer og tempelområder med den gule taske hængende på skulderen. Disse udflugter havde to formål: for det første samlede THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM alt affald op, han måtte møde på sin vej i nærheden af templet og smed i nærmeste affaldsspand – han havde en dyb følelse af at Herrens eller Guds Hus og område skal vær smukt og rent; for det andet samlede han al den våde jord op og puttede i 'den gule taske' som der overhovedet kunne være deri. Straks han kom hjem igen, gik han så igang med at bruge jorden til at forme de smukkeste statuer af de guder og gudinder, han havde set henne i templerne og – når det var gjort – at dekorere dem med stor højagtelse og beundring.
Snart stod THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM med et problem, 'hvor skulle han dog gøre af alle sine små helligdomme!'. Ikke så snart var tanken opstået i hans sind før idèen at have et separat puja eller alterrum stod klart for ham. Da han på den anden side ikke følte, han ligefrem kunne få et specifikt værelse i huset til sit formål, faldt hans blik i stedet på nogle tomme kiksedåser i tin. Resolut hentede drengen hammer, mejsel, et par lange skruer og et par træstykker frem og gik i gang med at hamre og tømre. Inden længe stod hans første lille alter klar, og han stillede det op bagest i huset.
Med iver og ildhu gik han op i sit forehavende, og inden længe kunne han invitere samtlige sine venner og hele sin familie til sit alter, hvor han egenhændigt afholdt puja, oldgammelt vedisk ritual, for helligdommene og ofrede popcorn til dem (det var nu engang, hvad han havde ved hånden!). For de fleste på hans alder ville et projekt med at skabe et alter og afholde en fuld ceremoni foran venner og familie være en ret stor opgave – for THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM var det en ren fornøjelse uden skygge af anstrengelse involveret. Det var simpelthen et naturligt og glædesfyldt udtryk for hans dybe længsel efter Gud.
Både før og efter sin Oplysning er dette træk i hans personlighed uforandret. Selv i dag kan THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM ses afholde megaevents i ashrammen i Bidadi, Bangalore eller i én af de mange mindre ashrams rundt om på kloden – i tusindtal strømmer folk til og nyder at være i Hans nærvær, som er ren uforfalsket lyksalighed.
Dagligt udførte han puja i sit alter med stor indlevelse. En dag kunne hans far ikke finde sin hvide dhoti (et stykke bomuldsstof, som mænd i Sydbharat bruger som lændeklæde) som han havde hængt ud til tørre på tøjsnoren. Da han passerede THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM og alteret på vejen ind igen, opdagede han at samme dhoti nu gjorde fyldest klippet i tre stykker og henholdsvis liggende på gulvet foran alteret som gulvtæppe, draperet omkring den unge søns hofter som klædning og det tredje stykke tjente til underlag for statuerne. Han selv og THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAMs mor var fulde af beundring for sønnens åndelige passion. THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM husker den dag i dag at hans far ikke én eneste gang nogensinde så meget som påtalte det overfor ham, når THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM gang på gang annekterede sin fars både gamle, men også spritnye dhotis, til brug i sine omfattende ritualer.
Noget andet THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM holdt meget af i sin barndom var noget så prosaisk som et par træ sandaler – de såkaldte padukas. Han havde altid disse sandaler med sig, som er almindeligt fodtøj for asketer og hellige mænd. Overalt hvor han gik og stod, til fest i templet eller på visit hos familien, havde han dem på. Støjen fra dette af somme regnet for højst uciviliseret stykke fodtøj - i rent træ og uden mindste stykke gummi underneden - var selvsagt infernalsk; og alle andre end THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM selv afskyede da også disse sandaler, som han troligen klaprede rundt i tidligt og silde.
Et af familiens medlemmer havde en dag købt en gryde i aluminium til en latterligt høj pris, hvorfor THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAMs far skældte ud over det og udbrød, 'hvorfor har du dog givet så mange penge for sådan en unyttig gryde?' THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM spurgte så faderen, 'Far er den gryde virkelig til ingen nytte?', 'Ja', svarede faderen og gik sin vej.
Næste dag da faderen kom hjem, kom THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM ham oprømt i møde med en statue af gudinden Laxmi i hånden. Faderen sagde overrasket, 'Den er vel nok smuk. Hvor har du dog fået den fra?' Drengen svarede, 'Jeg har lavet den unyttige ting om til denne nyttige ting!' Faderen forstod ikke lige, hvad han mente med det, og sønnen forklarede så, 'Du sagde jo den der gryde var til ingen verdens nytte, så jeg solgte den i butikken nede ad vejen og købte denne statue istedetfor. Er det ikke okay?'
Faderen måtte le og indrømme, at det havde han jo rent faktisk sagt.