Mødet med Rudraksh Muni
THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM havde hørt om en vismand ved navn Rudraksha Muni, som plejede at komme til Arunachaleshwara templet om aftenen og sidde et sted i nærheden af Rudraksha Mundapam. Igennem mange aftener satte THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM sig der i nærheden og ventede på vismanden, men han dukkede aldrig op. Endelig en aften kom en mand ind i templet, helt dækket af rudraksh, som hang i mange kæder om halsen på ham. THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM, som var overbevist om at det måtte være den berømte helgen, fulgte efter ham. Hver aften ventede THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM trofast til manden kom, og fulgte ham rundt i templet, mens han ventede på en chance for at tale med ham og tjene ham.
En dag fulgte han efter manden, idet han forlod templet og så, at han gik ind i et hus der lå lige i nærheden. Han havde familie og børn! THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM var vred og følte sig snydt. Han opsøgte manden og spurgte ham, hvorfor han ikke havde afsløret for ham, at han slet ikke var Rudraksh Muni.
Manden viste sig at være et venligt menneske, der dag efter dag havde iagttaget hvordan THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM ventede på at møde Rudraksha Muni, og hvor skuffet han var blevet over ikke at møde ham. Han sagde, 'Du var så glad, da du troede at have mødt Rudraksha Muni. Så havde jeg ikke lyst til at tage den glæde fra dig igen. Jeg følte mig også rigtig glad ved dit selskab.'
Hen ad vejen blev den mand en god ven af THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM. Han var depressiv og havde brug for åndelig vejledning. Han gav THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM en hel posefuld rudrakhs mala kæder, som man vil kunne se hængende om THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAMs hals på nogen af de tidligste billeder af ham.
I den alder – omkring 9-10 år – var THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM allerede meget belært udi hinduistiske skrifter og epos; ikke bare selve fortællingerne, men også den indre esoteriske mening kendte han til. Han gik gerne til samtlige spirituelle foredrag i Tiruvannamalai og stillede dybdeborende spørgsmål. Mange foredragsholdere kom til kort overfor den unge drengs spørgsmål, og der var specielt en taler, der tog det så fortrydeligt op, at han kaldte organisatoren af mødet over og erklærede for ham, at hvis den knægt stillede så meget som eet til spørgsmål, så gad han ikke mere, men ville gå sin vej. På samme måde som Ramakrishna Paramahamsa gjorde det i sin barndom, stillede også THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM sig op og satte de intellektuelle lærde til vægs, som ikke for alvor havde erkendt sandheden af de ord de stod og forsøgte at belære andre om; mens THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM's spørgsmål i sig selv var egnede til at give klarhed og dybere forståelse til de folk i forsamlingen, der måtte have en ægte åbning og lydhørhed for sandheden.
Ved en lejlighed kom den berømte lærde og spirituelle guru Kripananda Variar til byen. Under foredraget ytrede han på et tidspunkt de tamilske ord, 'angam veru lingam vera aagakoodaadu', og forklarede ordene med, at de, der har valgt at bære en Siva Linga som halskæde (en rudraksh kæde med andre ord) bør aldrig tage den af, eller skilles fra den på noget tidspunkt. Unge THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM spurgte ham nu, 'Selv den mest snarrådige mand er nødvendigvis tvunget til at tage sin rudrakshmala af i det mindste, når snoren i kæden er blevet gammel og skal udskiftes. Det du i virkeligheden siger er, at når du én gang har erkendt Gud i dit eget indre, kan du og den linga indeni dig, Gud indeni dig, aldrig adskilles. Det er det, du mener. Du taler om Enlightenment; du henviser rent faktisk til en allerede oplyst persons indre enhed med Gud; det at han og Gud ikke længere er to størrelser med Én for altid. Hvad er det så for noget at stå der og bruge de ord som en simpel anvisning, en teknik til almindelige mennesker?'
Kripananda Variyar kunne have valgt at give et intellektuelt, kompliceret svar på THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAMs spørgsmål og dermed lukket munden på ham, men det gjorde han ikke. Tværtimod accepterede han straks, hvad THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM havde sagt og sagde 'ja tak, det har du fuldkommen ret i.'
Da foredraget var til ende og THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM gik op til læreren for at vise ham sin respekt, sagde Variyar, 'appa, avayukku Murugan madiri nii enakku vandu vazhi kattinai.' Hvilket betyder, 'min kære, på samme måde som Lord Murugan, da han var barn afslørede sig for sin elev Helgeninden Avvaiyar, således er du kommet for at vise mig den sande vej.' Han forklarede videre, at på samme måde som Lord Murugan som barn ved hjælp af et enkelt direkte spørgsmål til helgeningen Avvaiyar kom helt bag på hende, med det resultat at hun straks overgav sig (sit ego), havde THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM med sit spørgsmål ganske rystet ham.
Variyars ydmyge holdning, hans redebonne accept af at blive sat på plads af en person, der for verdens og tilhørernes øjne syntes blot et ustuderet barn, men som han straks indså var så meget mere end det, er et beundringsværdigt eksempel til efterfølgelse!
THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM husker den dag i dag Variyar med dyb hengivenhed for at han, sine lange studier og mange titler til trods, ikke havde mindste besvær med at godtage barnets belæring, og det endda i al offentlighed.
Han har senere fortalt os, hvordan livet selv lærte ham op igennem mange forskellige mennesker, som kom og gik i løbet af barndommen. De kom og gjorde deres indflydelse gældende på lige rette tidspunkt, når det var nødvendigt for hans indre søgen.