Hvorfor tilbeder hinduerne statuer?🔗

Hindu mytologi tæller lige omkring 330 millioner Guder; ja måske endog helt op til 3.3 billioner. Hinduerne er så temmelig nonchalante når det kommer til talstørrelser. En ikke-hindu kan nemt blive noget forvirret over de voldsomme tal og somme ville måske ligefrem grine sarkastisk.

Indholdet i dette kapitel skal ikke ses som et forsøg på at stemme læseren specielt for - eller imod for den sags skyld, hinduismen som sådan; men er et forsøg på at indvi læseren i visse aspekter af religionen med henblik på at kunne opnå en dybere forståelse af THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM som voksede op i et rent hinduistisk miljø.

THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM voksede op som hindu i en konservativ middelklasse-storfamilie langt ude på landet i den lille by Tiruvannamalai i det sydlige Bharat. Mange af hans tidligste barndomsminder og oplevelser relaterede til hinduistiske ritualer og traditioner, hvorfor det vil være nyttigt med lidt baggrundsviden omkring disse aspekter af den hinduistiske religion.

De følgende forklaringer og oplysninger omkring forskellige hinduistiske praksisser skal ikke opfattes som en direkte eller indirekte kritik af nogen som helst anden religion og dens ritualer! Hver enkelt religion er opstået af sin specifikke civilisation, kultur og filosofi og blomstrede op med sine rødder i netop dens særlige baggrund.

Når man forstår og lever sand spiritualitet vil man automatisk udvikle en dyb forståelse af selve kernen i sin egen religion og gennem ægte forståelse grundet i indre opmærksomhed nødvendigvis nå den konklusion at kernen i alle autentiske religioner er én og den samme.

Der er religioner og kulturer som tilbeder via statuer, malerier eller lignende udtryk for menneskets forestilling om det guddommelige/ om Gud i en fysisk form; og der er de religioner som ikke bruger afbildninger i deres ritualer. Visse religioner ser ligefrem ned på og omtaler med foragt såkaldt 'idolworship', (tilbedelse af det guddommelige via en form…det være sig en sten, en lille træskulptur eller en gigantisk guldbelagt statue) som de regner for at være uciviliseret grænsende til det barbariske, mens deres egen formløse tilbedelse anses for at være det eneste rigtige. Denne foragt opstod sandsynligvis i forne tider i forbindelse med visse ritualer forbundet med denne 'idolworship', hvor visse religiøse retninger ofrede levende mennesker – og/eller dyr.

Mange af datidens metoder var opstået udfra daværende religiøse lederes magtsyge og lyst til at kontrollere deres medmennesker og kan absolut ikke ses som udtryk for nogen dybere religiøs forståelse. Datidens reformatorer, som har været oprørte over disse metoder, som de anså for at være dybt menneskefjendske og snarere politisk end religiøst motiverede, afsagde derfor ikke blot metoderne, men uheldigt nok også selve baggrunden fra hvilke metoderne var udviklet. Kort sagt, barnet blev smidt ud med badevandet, som det så ofte sker, når vi bliver lidt for ivrige og bare vil se resultater her og nu. Desværre byggede mange af de nye religioners ritualer og metoder også på diverse præsters mere menneskelige end guddommelige personligheder med deraf følgende korruption i geledderne og hykleri i kulisserne.

Hinduisme er en inkluderende religion, åben for alle, der kommer til; der eksisterer ingen enten-eller doktriner i det hinduistiske filosofisystem. Hinduistisk filosofi er at tillade uenighed, kritik og modforslag eller argumenter. Sanatana Dharma, som er det oprindelige navn for det vi i dag kalder hinduisme, betyder 'den evige retfærds vej'. Hinduisme er netop snarere en vej, en rejse og ikke en destination; evig forandring, evig udvikling byggende på et grundlag af altomfavnende accept.

Siden den tidligste barndom er vi blevet indoktrineret i dette eller hint trossystem – og det blokerer typisk for at vi overhovedet kan forestille os eller er åbne for – noget andet; ide'en at 'sådan skal det være, sådan er det rigtigt,' udelukker jo ifølge sin natur muligheden for, at virkeligheden faktisk kunne være anderledes. Vi sætter os selv i en åndelig spændetrøje ved at holde fast i snævre trosforestillinger om hvordan verden er og retteligen bør være. Fordi mange af disse leveregler og forestillinger på det nærmeste er 'kommet ind med modermælken' har vi aldrig for alvor sat spørgsmålstegn ved dem og er måske knap nok klar over hvor styrede vi reelt er af dem, hvor begrænsede vi er… mange af disse forestillinger er moral skabt af samfund og religion med det yderst egoistiske formål fra de oprindelige skaberes side at kunne kontrollere og styre masserne til deres egen fordel.

Religionens grundlag er jo netop menneskets dybe trang til at erkende Sandheden – med stort S – sandheden om vor egen oprindelse, hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen og hvorfor… hvad er ide'en med Universet i det hele taget og så videre. Én ting er sikker, sandheden findes ikke i en fastlåst mental holdning eller i et bestemt regelsæt nedfældet engang for x antal hundreder eller tusinder af år siden!

Sandheden må til enhver tid findes af og ved mennesket selv i hendes eget indre.

Enhver person, der søger at påvirke os til at mene dette eller hint og leve på én bestemt måde o.s.v. idet han eller hun påstår at være særligt udvalgt af Gud til at komme og instruere os andre stakler – er - hvor velmenende vedkommende end måtte være ikke andet end marionet for sit eget ego og for sine egne særinteresser.

Når det er sagt må vi erkende, at det er langt de færreste af os almindelige mennesker som for alvor er i stand til at forholde os til en 'gud' eller 'det guddommelige' i sit formløse aspekt. Det kræver enten en overvældende intellektuel anstrengelse eller blind tro uden reel forståelse at acceptere den formløse eksistentielle energi som koncept. Det er så langt nemmere for de fleste at visualisere og fornemme denne formløse energi igennem let genkendelige super - menneskelige former og forholde os til dem via tilbedelse og almindelig følelse. Og det er lige netop formålet bag idol-tilbedelse.

Det er den vej hinduerne valgte at gå. De skabte former til at repræsentere det formløse for at alle kunne være med; for på den måde at forbinde intellekt med følelse; hovede med hjerte. Følelse er altid stærkere end intellekt. De skabte former med menneske – eller dyrelignende træk med hvilke det var nemt at relatere og installerede den guddommelige – formløse – energi i disse former. De tilbad og tilbeder den dag i dag energien bag disse – meneskeskabte – former, ikke formerne i sig selv. Mytologi og folkloristiske fortællinger omkring de diverse former kom til hen ad vejen – igen med henblik på at alle kan være med.

Det nytter ikke at nøjes med den tørre intellektuelle forståelse, når det er hjertets oplevelse, der er forudsætningen for at levendegøre sandheden. Intellekt uden hjerte skaber monstre. Vore dages terrorisme er i allerhøjeste grad resultatet af intellekt uden følelse, hoved uden hjerte.

Hovedparten af alle hinduer og samtlige hinduer er på fornavn med alle de mange udtryk for den eksistentielle energi, det guddommelige, alle de forskellige hinduistiske Guder og Gudinder. Stort set alle hinduistiske hjem vil have et puja – værelse, et specielt indretttet rum med et alter og billeder af – eller statuer af én eller flere af familiens foretrukne guder og gudinder såvel som fotos eller malerier af helgener og oplyste Mestre.

Når hinduerne tilbeder idoler af Guder og Gudinder er det ikke sten, metal eller træskulpturer de tilbeder; det er den svært fattelige uendelige Eksistentielle Energi, Kosmos, de tilbeder igennem idolerne.

Tilbedelsen foregår altså via formen; aldrig af formen selv.

Netop dette koncept, som er selve grundlaget for idoltilbedelsen i hinduernes religion, er uden sammenligning det mest misforståede koncept i hele den hinduistiske filosofi; selv højt uddannede hindu'er ligger den dag i dag under for misforståelsen at tro at idoltilbedelse er af formen – og ikke som sandt er igennem formen.

Det er langt mere effektivt at visualisere en form eller bruge en allerede visualiseret form der specifikt tiltaler een selv og dermed kan åbne ens følelser og hjerte, fremfor at sidde og stirre tomt ud i luften altimens man bruger det tørre intellekt til at forsøge at nå en erkendelse af det, der er uden form, uden begyndelse og uden slutning; ligesom det slukker tørsten bedre at drikke et glas vand fremfor blot a sidde og forestille sig, at man drikker det!

Vi er alle guddommelige. Vi er alle brikker i det puslespil som udgør den samlede universelle energi.

Ifølge hinduistisk filosofi er alle levende væsener guddommelige af oprindelse og karakter. Alle religioner; alle store religioner grundlagte af oplyste Mestre har nøjagtigt samme budskab: Vi mennesker er alle som én guddommelige af natur. Deri er alle enige.

Hinduismen definerer den sandhed meget klart at det guddommelige er tilstede i individet, i sjælen, ånden, atman. Som andre religioner har sine viise ord udtrykt ved ordsprog som tileksempel 'man skal ikke kaste med sten når man selv bor i et glashus', 'lad den der er ren iblandt jer kaste den første sten', etc. således ekcellerer hinduismen også i bonmots såsom Tat tvam asi – Du er Det, - du er Guddommelig.

Individets guddommelighed er en uadskillelig og holografisk del af den samlede universelle guddommelighed, af Eksistensen, Universet, Brahman, Gud eller hvilket navn man nu foretrækker at give den intelligente skabende energi.

Atman, den individuelle sjæl, og Brahman, Altets sjæl, er én og samme; Gud og Menneske er Eet; én energi. Der er ikke plads til ateisme i den hinduistiske filosof

Gud eksisterer ikke udenfor dig som noget du kan tro på eller lade være med at tro på…DU ER GUD! Erkendelsen af den sandhed er den spirituelle vej. Det eneste der reelt adskiller den Oplyste Mester fra andre er netop det: Han har erkendt sin Enhed med Altet; andre er på vej til den erkendelse. Det er den eneste forskel. Og den eneste barriere mellem os og den erkendelse er vort indoktrinerede tanke-og trossystem. Både Atman og Brahman er formløse. Er energi. Atman er den energi som er indeholdt i vore individuelle sind-kropssystemer; Brahman er den energi som det udstrakte Univers består af.

Essensen af den hinduistiske tro er blot det ene: hver én af os er guddommelig, er en guddom, en Gud; og ikke blot menneskelige væsener, men alle levende væseners natur er guddommelig. Ytringer som de kan læses rundt omkring i de hellige hinduistiske skrifter, at der eksisterer til eksempel 330 millioner, 3.3 billioner eller 33 trillioner guder i Universet skal forstås i det lys; tallene dækker over det på datidens tidspunkt skønnede samlede antal levende væsener i Kosmos!

Hinduistisk litteratur som Vedaerne og Upanisaderne slår klart fast at Eksistensen er formløs energi. Både på individuelt såvel som på universelt plan. Og at Energien er Evig, Altvidende, Almægtig og Altomfattende.

I Bhagavad Gita udtaler Krishna, som er den Kosmiske Energi i fysisk form, vedrørende den formløse energi som den manifesterer sig indeni hver enkelt af os: 'Intet våben kan ødelægge den energi; vand kan ikke gøre den våd; vind ikke udtørre den; ild ikke brænde den; den er evig og evigt levende.

Sagt med andre ord sjælen eller ånden, hvad man nu vil kalde denne energi, går ikke til grunde med kroppen. På spørgsmålet om, hvad der sker med energien, sjælen i et menneske, når den forlader kroppen udtrykker THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM det så smukt ved blot at tegne nogle cirkler på et stykke hvidt papir og sige: 'Cirklens omkreds er kroppen hvori sjælen befinder sig; det hvide papir er den universelle energi, som vi alle er opstået af og vil vende tilbage til; visk cirklen ud og hvad er der tilbage? Blot det hvide papir – den individuelle energi er gået tilbage i eet med den universelle; det er såmænd det hele.