Hvorledes realisere forestillingen om Gud i det praktiske liv?
For størstedelen af menneskeheden er Gud mere en forestilling end en egentlig oplevet virkelighed. Vi forestiller os typisk at det Guddommelige har alle de kvaliteter, vi selv mangler. Mange opfatter Gud som en tjener, der gerne skulle lytte til vores bønner om dette og hint; hvis bønnerne ikke bliver opfyldt afviser vi Gud's eksistens udfra ræsonnementet 'hvis han virkelig eksisterede ville han taget sig ordentligt af mig og sørget for at opfylde mine drømme'. Hvis det går godt i vores liv tager vi selv æren for det, men går det dårligt er det Gud, samfundet eller hvem vi ellers kan hænge op, som er hovedansvarlig! Hinduistisk filosofi definerer ægte hengivenhed til Gud eller det guddommelige som total accept og overgivelse til nu'et med alt, hvad det indeholder – accept af livet som det er uden omsvøb og uden ønsketænkning – og lærer at kun gennem total accept af eller overgivelse til den Kosmiske Energi i Skabelsen, kan Gud realiseres som virkelighed. Og at det for de fleste af os er nemmere at åbne hjertet for Gud eller det guddommelige i en fysisk form, fremfor at føle hengivenhed for en svært fattelig 'uendelighed'.
Einstein, som til dato regnes som verdens hidtil største videnskabsmand sagde, 'Hvor videnskaben kommer til kort, tager spiritualiteten over.' Indtil videre er videnskaben ikke lykkedes med at kunne bevise en eneste af de forskellige teorier om verdens skabelse. Teorier er der masser af: big bang teorien, ursuppe – teorien, at det hele er skabt af væsener fra andre planeter…o.s.v.
Oldgamle vediske skrifter og oplyste Mestre igennem tiderne har om Skabelsen sagt, at universet altid har eksisteret og altid vil vedblive med at eksistere. Vi har ikke endnu bevis for hvordan fysisk stof eller materie er skabt fra energi – men at det forholder sig sådan er mange videnskabsfolk i dag enige om – udtrykket 'abiogenesis' dækker forståelsen af, at det må være sådan tingene hænger sammen, men et egentligt videnskabeligt bevis har vi altså ikke endnu.
Kvantefysikerne er for længst enedes om og har ført bevis for det faktum, at al materie er energi. Allerførste vers i den allerførste Upanisade slår smukt fast: Isa vasyam idam sarvam – af energi opstår al materie. Det nedskrevedes således cirka 5.000 år før Einstein…og det er lige præcis det Einstein mente, da han sagde, 'Hvor videnskaben må give op tager de åndelige videnskaber over.'
Han sagde videre, 'Min teori talte kun om, at al materie udstråler en vis mængde energi. For tusinder af år tilbage fandtes visdom, der slog fast at al materie stammer fra en energikilde.'
Hvis man studerer fysisk stof på tættest mulige hold, som foreksempel ved studiet af et atom v.hj.a. et kraftigt elektronisk mikroskop vil alt man finder være: ren energi, tomhed! 'Jamen mor, han har jo ikke noget tøj på', som drengen sagde om kejseren. Og det var sandt i mere end én betydning! Atomets oprindelse er tomhed. Energi er formløs. Ikke desto mindre ser vi jo eller synes da i hvert fald at se ting omkring os, som er i form.
For vore dages videnskabsmand er det ikke så voldsomt svært at erkende, at en hvilken som helst form ultimativt er ren energi; og derved realisere sandheden, at det formløse er repræsenteret via form. Det er den sandhed som tusinder af år tilbage udtryktes af datidens store viise mænd, rishierne. Og dèt er grundlaget for idoltilbedelse.
Kapitel 4
Voksende bevidsthed