THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM siger:🔗

'Det har nok været mit første glimt, erkendelse af mit egentlige Selv. Min første åndelige oplevelse, første Indsigt. Fra det øjeblik har jeg aldrig savnet noget, jeg oplever aldrig følelsen af savn. Efter den oplevelse er det eneste jeg mangler, selve idè'en om at mangle noget!'

Først senerehen gik det op for THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM, hvem det var han havde leget med og haft et forhold til; at Arunagiri Yogiswara er Arunachala, Mesteren Siva selv.

Mange år senere, i ashrammen i Bidadi, mødte THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM atter Siva! Den oplevelse vil blive omtalt i en senere udgave af Hans biografi.

THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM beholdt swamidragten, som Siva forærede ham den dag under træet. I de samfulde 9 år han vandrede rundt, havde han den med sig og gik, sov og stod i den. Mystisk nok er der ikke et eneste hul i eller slidmærke på klædet, som er fuldt intakt, skinnende, solorange og meget specielt.

Klædet bar vidne til alle de vidunderlige oplevelser, som opstod i hans væsen på de forskellige stadier i hans liv, helt fra barndommen og indtil den Fulde Realisering.

Fra og med den dag sluttede THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAMs barndom. Hans måde at gå på og måden han talte med - og relaterede til folk omkring sig, blev mere moden, i overensstemmelse med hans nye erkendelse, hans Enlightenment.

Fra det øjeblik opstod i ham en følelse af objektivitet (detachment) i betydningen at være vidne til situationer og hændelser, som de opstår omkring sig, uden forventninger og uden krav til situationer, Væren.

En ny bevidsthed voksede til i ham, bevidstheden om altings forgængelighed. En klar bevidsthed om, hvad der er evigt og hvad der er efemerisk, udtryktes af og gennem hans bevidsthed.

THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAMs tilknytning til sin familie og venner løstes helt op. Han havde det bedst med kun at se ganske få andre mennesker omkring sig; Kuppammal og lignende åndeligt højtudviklede sjæle. Han gik nu endnu tiere end tidligere op på Arunachala, fandt sig en sten og sad der og bare var til sammen med bjerget. Efter den oplevelse med Arunagiri Yogiswara kunne han ikke opfatte Arunachala som blot en bakke, en samling sten og klipper; han så og oplevede bjerget som levende energi.

Hver gang THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM deltog i et tempeloptog, følte han nærhenden af sin elskede Arunagiri Yogiswara. Så følte han sig stolt ligesom et barn føler, som ved hans far er en betydningsfuld person. Han genoplevede den dybt betydningsfulde, dybt mystiske oplevelse som Arunagiri Yogiswara havde givet ham.

Da Han fortalte os om den oplevelse, sagde THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM også, 'Jeg har mit kropssprog fra Arunagiri Yogiswara. Han plejede at se ud, nøjagtig som jeg gør nu.'

Dakshinamurthy's mystiske banyantræ

Ramana Maharishi taler om et træ han i sin tid havde besøgt engang oppe på Arunachala. Ramana siger, det foregik sådan, at han var ude at gå en tur en dag på bjerget, da han blev 'transporteret', eller sendt, til et vist stort banyantræ nedenfor hvilket en gruppe ældre disciple sad rundt omkring deres langt yngre Mester. Ramana opfattede den unge Yogi som Lord Dakshinamurthy, inkarnationen af Siva selv.

Også Sankara omtalte banyantræet i en sang Dakshinamurthy Stotram, og erindrede sig, at der under træet i retning mod syd sad en ung dreng, som underviste en gruppe af langt ældre vismænd i tavshed.

Ramana oplyste at intet menneske er i stand til at finde det sted ved egen hjælp. Han indrømmede også, at han faktisk havde lyst til at se stedet igen, men da han forsøgte at finde det endte turen brat, da han trådte ned i en bikube og en vred bisværm gik til angreb på ham. Ramana tog det som tegn på, at han ikke skulle forsøge at finde stedet igen og droppede det. Senerehen igen fik en discipel af Ramana Maharishi ved navn Muruganar samlet en mindre gruppe folk sammen, som alle ønskede at finde det sted og den Mester…de kendte ellers bjerget godt, men ikke desto mindre endte de med at fare vild. Skræmte måtte de opgive deres projekt og gå hjem igen.

'Når jeg læser alle de referencer til dette banyantræ, under hvilket den unge Mester Arunagiri eller Dakshinamurthy underviste sine disciple, føler jeg mig overbevist om, at det der i virkeligheden er tale om er Shambhala – hjem for de Syv Vismænd, Sapta Rishis, hele Kosmos' energicenter.

Det er muligt at nå Shambhala fra Tapovan, som ligger mere end 17.500 fod (meter) over havet oppe i Himalaya, efter Gangotri og Gaumukh. Med Mesterens velsignelse kan Shambhala nås hvor som helst fra. Den oplyste Mester er ligesom en start – og landingsbane, fra hvilken man nemt og ubesværet kan blive transporteret til det Space, det Rum nårsomhelst. Startbanerne fra hvilke du kan flyve til Shambhala kaldes Energifelter - eller centre om man vil. Banyantræet i THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAMs ashram i Bidadi er et sådant energi/powerfelt til take-off.

Hvorom alting er, Shambhala eksisterer ikke på vores jordiske plan. Shambhala er en åndelig oplevelse. Det var det Ramana så, og som jeg oplevede i selskab med Arunagiri Yogiswara. Træet vi begge så er banyantræet i Bidadi i vor ashram.'

Appar, den store tamilske digterpoet synger i sit tiversede 'Kailaya Pathigam' om, hvordan han blev transporteret til Kailash og der fik Lord Siva og Hans livsledsager Parvati at se. Appar befandt sig ikke fysisk i Kailash under den oplevelse, som var af åndelig beskaffenhed. Hans sjæl var det, som sendtes dertil, til Gudernes område.

Det banyantræ Ramana omtalte og banyantræet i Bidadi er ligesom flystart – og landingsbaner for at nå det åndelige plan, hvor Arunagiri Yogiswara opholder sig i den rene bevidsthed, som Dakshinamurthy, Siva Selv.

THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM opholdt sig mange år i Himalayas regioner og mange måneder oppe i Tapovan. Fra Gangotri går trekket via Gaumukh til Tapovan. Der findes hverken veje derop eller nogen form for overnatningsmuligheder på selve stedet. I Gaumukh findes en ashram og et par af militærets telte. I Tapovan er der intet og ingen. De sanyasis, yogier, asketer og søgende sjæle som bor der i perioder har ingen beskyttelse for elementernes rasen. Det er ikke ufarligt, specielt om vinteren, hvor temperaturen falder til langt under frysepunktet. Rejsen til og ophold i Tapovan kræver en grundig akklimatiseringsproces, med længere ophold på lidt lavere niveau'er, typisk i Gangotri og i Gaumukh.

THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM har fortalt hvordan han i sin tid under sit månedlange ophold i Tapovan boede i huler i bjerget, og brugte lærredet fra nogen sække han fandt, som dække for kulden. Han forklarede, at Tapovan er det eneste sted, ikke bare her på Jorden, men det eneste sted i hele universet, hvorfra det er muligt at nå til det ikke-fysiske plan, det æteriske sted, hvor hele Universets energi-kontrolstation findes. THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM erklærer, at den energi, den intelligens, er det vi kalder Gud, guddommelighed etc., og at det er den energi, der kører hele universet, vor Jordplanet indbefattet. Ordene Shambhala, som henvisning til dèt Energi- center og Sapta Rishis, eller de 7 viise, for at referere til Intelligensen i den Energi, som THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM bruger dem, skal forstås som metaforiske referencer til et ikke-fysisk sted og en ikke-fysisk størrelse.

Ikke desto mindre er det sted og den størrelse absolut virkelige og eksisterende.

I sin bog 'En Yogis Selvbiografi' beskriver Paramahamsa Yogananda sin egen Guru Sri Yukteswars oplevelser i - og liv på et tilsvarende ikke-fysisk niveau.

Af vores nylige oplevelser med Mester har vi erfaret, at faren for at hans sjæl forlader sin krop, når han er oppe i de højder som Gaumukh og endnu højere, er meget reel, for ikke at sige overhængende. Selv på de lavere grader ved Gangotri var det direkte svært for ham ikke konstant at glide ind i den samadhi – tilstand, hvor sjælen ikke længere er i sit kropslige hylster. I 2004, under en rejse til Gaumukh gik han i samadhi igennem mange timer.

Da han fortalte os om én af de samadhi-oplevelser sagde Mester leende: 'Jeg var eet med energien i Shambhala. Jeg sagde til dem, at hvis de ønskede ville jeg med glæde blive dèr og ikke gå tilbage til min fysiske form. På et splitsekund smed de mig tilbage i min krop – til de få intime devotees (hengivne eller tilhængere) der var hos mig dengang - store lettelse!'

Oplyste Mestres indflydelse i vores liv – efter de har forladt kroppen

I sin 'En Yogi's selvbiografi' omtaler Paramahamsa Yogananda flere gange Mahavatar Babaji, som den dag i dag lever og opholder sig i Himalayas bjerge.

Kriya Babaji, som Paramahamsa Nithyananda også har mødt, er tilgængelig for alle åndelige søgende. Som det vil blive beskrevet senere i denne bog, opnåede faktisk en af Swami Nithyanandas disciple at møde Kriya Babaji i en vision under en tur i Himalayas bjerge, på vejen til Kedarnath i sommeren 2005, sammen med Mester. Arunagiri Yogiswara står også til rådighed for alle oprigtigt søgende her på Planeten, han er Siva Selv.

Oplevelsen med Arunagiri Yogiswara skabte en dyb interesse for – og tørst efter den ikke-dualistiske, advaitiske, oplevelse, i den unge THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM. THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAMs åndelige interesser gjorde sig først gældende gennem hans intense leg med- og dekoration af sine figurer og statuer af guddomme, da han stadig var ganske ung. Ved mødet med den leviterende yogi fik han kendskab til ekstraordinære yogiske oplevelser; Kuppammal lærte ham teorierne bag oplevelserne og viste ham de hellige skrifter; via Arunagiri Yogiswara udsættes THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM for første gang for den direkte oplevelse af sit eget indre Selv. Den hændelse kickstartede en intensivering af hans åndelige søgen, en fordybelse af helt nye dimensioner.

Efter møderne med Yogiswara begyndte THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM at sidde i længere og længere perioder i templet foran jiva samadhiet. En Oplyst Mesters gravsted – stedet, hvor Hans fysiske krop er blevet lagt ned, bliver ved at udstråle Mesterens energi også lang tid efter Hans 'død'. Kroppen holder -og er bærer af- alle vore erindringer. Man kan ikke tænke en tanke uden kroppen. Kroppen er ikke blot materie, som man kunne tro; og sindet ikke blot luft eller æter. Krop og sind er begge gjort af erindringens stof. Så hvis man ændrer sin erindring, ændres derved kroppen. Oplyste Mestres erindring er klar, kontant og kraftfuld.Deres kroppe begraves netop for at gemme disse erindringer. Almindelige menneskers kroppe derimod er fulde af deres samskaras og bliver brændt netop for at disse samskaras ikke skal hjemsøge de levende og forstyrre dem. Som tidligere nævnt er det grunden til, at mange mennesker oplever tilstedeværelsen af uvenlige ånder/energier på gravsteder, hvor folk er blevet begravede og ikke brændte.

Mestrene bliver ved med at opfylde deres disciples bønner selv efter deres fysiske død, igennem deres levende energi, som stadig er tilstede på jorden med indgang i samadhistedet, gravstedet for deres legeme. Man kan opnå audiens hos en Mester ved hans samadhi, have et forhold til Ham, tale med Ham. Deres personlige mantras (eksempelvis mantraet Om Namo Sivaya) er ligesom et telefonnummer, hvormed man kan opnå kontakt! Hvis man koncentreret og klart udtrykker en Mesters mantra ved Hans samadhi-sted, vil forbindelsen straks blive etableret og bønnen hørt.

THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM begyndte at tilbringe al sin tid ved Arunagiris gravsted. Tidligere havde han for vane at droppe skolen engang imellem, nu holdt han helt og holdent op med at gå i skole. Rektor klagede til hans forældre over det. THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAMs forældre sagde til rektor, at de desværre ikke på nogen måde var i stand til at bestemme over barnet og få ham til at gå i skole, når han ikke ville, og bad rektor om selv at tage sig af sagen. Rektor sendte nu en af skolens vagtfolk ud for at lede efter og bringe eleven med sig til skolen. Vagten kendte til THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAMs vane med at sidde i templet lige ved det jivasamadhi, og gik derfor direkte derhen, og fandt ham da også. THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM gav hvad han havde på sig af penge til den gamle mand og sendte ham væk! Efterhånden som vagten igen og igen fandt THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM ved jivasamadhiet og var vidne til drengens intense meditation, blev han gradvist mere og mere glad for drengen og tiltrukket af ham – og holdt derfor til sidst helt op med at komme og genere ham, men lod ham være. Istedetfor at tage imod THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAMs penge begyndte han i stedet at bringe lidt mad og penge med til stedet og give til den unge dreng, foruden at han sørgede for at få krydset ham af i protokollen henne på skolen!

THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM mødtes med den mand igen, skolevagten, i 2004. Den gamle mand som nu var pensioneret, brød sammen i nostalgiske tårer ved synet af sin gamle elev, idet han mindedes den unge intenst søgende dreng, som nu er forvandlet til en fuldt Oplyst Mester.

THE SUPREME PONTIFF OF HINDUISM BHAGAWAN SRI NITHYANANDA PARAMASHIVAM udtaler:

'Mange usammenhængende, paradoksale, ulogiske hændelser fandt sted omkring denne krop. Når man forsøger at udtrykke disse hændelser i ord, og når de forsøges nedskrevet og udtrykt som historiske fakta, bliver de tildragelser, de hændelser til løgn. Åndelige oplevelser er multidimensionelle. Nedskrevne ord er én eller allerhøjst to-dimensionelle.

Min biografi kan aldrig blive en fuldstændig sandfærdig registrering af Sandheden. Det skrevne ord kan aldrig udtrykke den fuldstændig Sandhed, fordi Sandheden er langt dybere end ord; Sandheden transcenderer ordet. Det er en blot og bar kronologisk opremsning. Dets formål er at virke inspirerende. Min oplevelse med Arunagiri Yogiswara gik dybere end selve Enlightenment-oplevelsen. Oplysning er en ultimativ oplevelse; men er ikke den endelige oplevelse. Den er blot porten igennem hvilken, man træder vejen til endnu flere, endnu dybere åndelige oplevelser.'

Baggrundsinfo om de to fugle i Mundaka Upanisaden